ENDURA
1
collage endura
Endura Ltd blev grundlagt i Edinburgh, Skotland, i 1992 af Jim McFarlaneen, en stor cykelentusiast, der under et 14 måneders ophold i Sydney, Australien, fik stjålet alt sit cykeltøj. Da han skulle købe nyt gear, blev han så skuffet over udvalget, at han besluttede sig for at lave sit eget cykeltøjmærke med fokus på funktion og lang levetid uden at gå på kompromis med materialer og udførelse, når han kom hjem til Skotland.

Tøjet skulle hedde Endura efter det engelske ord for udholde ”endure” og blev til at begynde med produceret på etablerede beklædningsfabrikker i det centrale Skotland. Den første linje i eget regi var MT500, der tilbød en bred vifte a shorts, tights og trøjer. MT500-linjen blev en øjeblikkelig succes og gjorde nærmest overnight Endura til Storbritanniens nye generation af mountainbikeres fortrukne cykeltøjsmærke.

Siden da er det gået slag i slag, og Endura har gennem de sidste 20 år udviklet sig fra et lille, lokalt MTB-mærke til et global anderkendt cykelbrand med et bredt sortiment til MTB, landvej og Urban – cykeltøj, tilbehør, briller og hjelme til alle cykelentusiaster, mænd som kvinder, voksne, børn, amatører og professionelle.

I efteråret ’13 skrev Endura kontrakt med det spanske ProTour cykelhold Movistar, og fra 2014 og fem år frem er det skotske cykeltøjsfirma teamets officielle beklædningssponsor.

Læs mere om Endura på deres hjemmeside…
http://www.endurasport.com/